Fra Renosyd har vi modtaget følgende:
Kære grundejere.
Jeg skriver til jer, fordi jeg håber I vil hjælpe med at sprede budskabet om, at det er tid til at beskære beplantning, der gror ud over kørevej/adgangsvej til affaldsbeholderne.
Problemet er, at vi desværre oplever, at vi nogle gange ikke kan komme frem uden at beskadige bilerne. Og da vi jo allerhelst vil tømme affaldsbeholderne den dag vi har lovet, så synes vi det er vigtigt, at ejerne de forskellige steder er bekendt med deres ansvar om at holde kørevejen fri.
Hvilke regler gælder ift. beskæring?
Vores biler er bredere end almindelige personbiler, og derfor kan det ikke altid være let at se, om man overholder reglerne eller ej. Men som grundejer er man forpligtet til at holde kørevejen fri således:
- 4,0 meter i frihøjde fra kørevejen
- 3,5 meter fra hæk til hæk skal der være på kørevejen
Du kan læse om det samt retningslinjer for adgangsvejen (til dine beholdere) i affaldsregulativerne, der blev godkendt maj 2021.
Klik her og se særligt bilag 3 og 4 i husholdningsregulativet, der omhandler kørevej og adgangsvej.
Vi har samlet regulativerne her på renosyd.dk
Hæk, buske og træer skal beskæres, så de altid sikrer nok plads til, at renovationsbiler kan passere uden problemer.

Har I spørgsmål til ovenstående, jeres ordning eller lignende, så kontakt os på kundeservice@renosyd.dk eller på 8652 5211.
Venlig hilsen
Henriette Vest Jensen